Kennelhˇsti Ý hundum   Prenta  Senda 

Kennelhˇsti Ý hundum

(canine infectious tracheobronchitis, akut tracheobronchitis)


Inngangur

Kennelhˇsti er sj˙dˇmur Ý ÷ndunarfŠrum hunda. Hann orsakast af nokkrum sřkingarv÷ldum (agens), bŠ­i veirum og bakterÝum. Kennelhˇsti er ekki alvarlegur sj˙kdˇmur ■egar hann leggst ß annars heilbrig­ dřr en hann er mj÷g smitandi og dreifir sÚr fljˇtt innan hundahˇps. Allir aldurshˇpar eru Ý hŠttu en ungir hvolpar me­ a­ra smitsj˙kdˇma samhli­a, t.d. hundafßr e­a smßveirusˇtt eru sÚrlega vi­kvŠmir svo og hundar me­ veikla­ ˇnŠmiskerfi.
Eins og nafni­ gefur til kynna eru einkennin ■urr og gjallandi hˇsti sem Ý sumum tilfellum getur or­i­ mj÷g ■rßlßtur.

Hva­ orsakar kennelhˇsta og hvernig lei­ir ■a­ til sj˙kdˇmseinkennanna?

Ors÷k sj˙kdˇmsins er oftast sambland af nokkrum sj˙kdˇmsv÷ldum (agens) ■ˇ stundum geti hann orsakast af a­eins einu ■eirra. ┴ me­al ■essara eru canine parainfluenzavirus III, canine adenovirus II, Bordatella bronchiseptica, canine distempervirus, canine herpesvirus og Mycoplasma canis. ŮrÝr fyrstnefndu eru algengastir Ý sj˙kdˇmsmenginu.

Smitvaldurinn kemst inn Ý lÝkama hundsins vi­ inn÷ndun og fj÷lgar sÚr Ý slÝmh˙­arvegg barkans og berkjanna. Ůetta veldur bˇlguvi­br÷g­um/ertingu ß slÝmh˙­inni og skemmdum ß bifhßrunum sem au­veldar bakterÝum a­ setjast ■ar a­ og valda sřkingu. Hˇstinn sem ver­ur til vegna ertingarinnar eykur sÝ­an ß ska­ann og bakterÝusřking Ý kj÷lfari­ ß grei­a lei­.
═ einstaka tilfellum ■ar sem dřr er veikla­ af ÷­rum sj˙kdˇmum (ˇnŠmiskerfi­ skert) getur sřkingin fŠrst ni­ur Ý ne­ri hluta ÷ndunarfŠranna og valdi­ t.d berkju-og lungnabˇlgu en ■a­ er sjaldgŠft.
Frß ■vÝ hundurinn sřkist og ■ar til hann sřnir einkenni lÝ­a 2-18 dagar.
Einkenni geta sÝ­an vara­ Ý allt a­ 3 vikur og vita­ er a­ Bordatella bronchiseptica getur veri­ Ý ÷ndunarveginum Ý allt a­ 3 mßnu­i.

Nafni­ ß sj˙kdˇmnum er komi­ til vegna ■ess hversu smitandi sj˙kdˇmurinn er. Ůannig lÝ­ur skammur tÝmi frß ■vÝ hundur sřkist ■ar til hann dreifist til annarra hunda sem Ý kringum hann eru, t.d. Ý hundabyrgjum, ß hundahˇtelum e­a jafnvel hundaskˇlum.
ŮŠttir sem hafa ßhrif ß smithŠfnina eru einmitt t.d. ■Úttleikinn ß hundahˇtelum og ■.h. og stressi­ sem fylgir, veikla­ ˇnŠmiskerfi v/annarra krankleika og lÚleg loftskipti Ý hÝbřlunum.
Hvernig eru einkennin?

Einkennin eru ■urr og gjallandi hˇsti og Šsingur og/e­a gelt řtir undir einkennin. Flestir hundar sřna ekki ÷nnur einkenni, eru Ý raun sprŠkir a­ ÷­ru leyti ■ˇ einstaka hundur geti fengi­ hita og veri­ “slappur” Ý einn dag e­a tvo.
Hˇstinn er sem fyrr segir ■urr og gjallandi og ■a­ getur jafnvel hljˇma­ eins og eitthva­ sÚ fast Ý hßlsinum ß hundinum!
Fyrstu dagana versnar hˇstinn jafnan en lagast svo smßtt og smßtt og oftast nŠst fullur bati innan 3ja vikna.

┴ hverju byggist sj˙kdˇmsgreiningin?

Sj˙kdˇmsgreiningin er bygg­ ß fors÷gunni (umgengni hundsins vi­ a­ra hunda), brß­um ■urrum hˇsta, sÚrstaklega vi­ einhvern Šsing e­a eftir a­ hundurinn geltir.

┴hlustun ß lungu er ßn athugasemda nema sekundŠr bakterÝusřking sÚ komin ■anga­, vŠgur hiti getur veri­ og hŠgt er a­ kalla fram hˇsta me­ ■vÝ a­ ■reifa ß barkanum. Sjaldnast er ■÷rf ß frekari rannsˇknum en ■a­ gŠti veri­ barkaspeglun, barkaskol og frumugreining t.d.

Me­fer­ og ÷nnur ˙rrŠ­i

Me­h÷ndlun fer fram skv einkennum.
Sřklalyf eru ˇ■÷rf nema grunur leiki ß bakterÝusřkingu Ý kj÷lfar veirusřkingar og hundurinn er mj÷g slappur.
Me­fer­ar˙rrŠ­in mi­ast a­ ■vÝ a­ lßta hundinum batna fyrr og lÝ­a betur ß me­an en Ý raun ■arf hann a­ komast yfir sřkinguna a­ sjßlfsdß­um.
Halda ß hundinum Ý rˇ ■ar sem Šsingur og hreyfing eykur ß hˇstann og varast ber a­ fara me­ hann ˙t Ý kalt ve­ur me­an ß veikindum stendur. For­ast ■arf a­ koma honum Ý a­stŠ­ur sem kallar ß gelt Ý honum ■ar sem ■a­ řfir upp hˇstann lÝka. Ef hundurinn er me­ taum Ý hßlsˇl er rß­legt a­ skipta yfir Ý annars konar beisli (h÷fu­beisli e­a brjˇstˇl) ß me­an veikindum stendur og hlÝfa ■annig barkanum. Einnig Štti a­ gefa blautt fŠ­i ß ■essum tÝma og for­ast ■urrt kex. Hˇstastillandi lyf geta veri­ gagnleg, sÚrstaklega fyrir svefninn svo bŠ­i eigandi og hundur nßi a­ hvÝlast!
SlÝmlosandi lyf mß EKKI gefa ■egar um kennelhˇsta er a­ rŠ­a ■ar sem ■au erta ■ekjuvefinn Ý ÷ndunarfŠrunum og geta řkt hˇstak÷stin m.a. Stutt me­fer­ me­ kortikosterum Ý bˇlguey­andi sk÷mmtum geta lina­ hˇstann svo lengi sem ekki er um flˇknari tilfelli a­ rŠ­a, ■e. hundurinn ■arf a­ vera laus vi­ hita, lungnabˇlgueinkenni o.s.frv.

┴ me­an hundurinn er veikur ■arf a­ varast umgengni vi­ a­ra hunda svo og Ý nokkra daga eftir a­ hann hŠttir a­ hˇsta.

Batahorfur

Flestir hundar nß sÚr a­ fullu ß 2-3 vikum en gamlir hundar og hundar me­ a­ra ˇnŠmisbŠlandi sj˙kdˇma geta ßtt ß ■essu lengur og veri­ veikari.
Ůannig eru til tilfelli sem ■rˇast Ý langvinn veikindi (chronic tracheobronchal syndrom).
١ vŠri ■a­ mj÷g ˇvenjulegt ef hundur myndi deyja sem bein aflei­ing af kennelhˇsta, eitthva­ anna­ vŠri ■ß me­ Ý spilinu.

Hvolpar sem fß kennelhˇsta Ý kj÷lfar hundafßrs hafa ■ˇ slŠmar batahorfur (hundafßr e­a canine distempervirus finnst ekki ß ═slandi).

Fyrirbyggjandi a­ger­ir

═ raun er ekki vita­ me­ vissu hvort kennelhˇsti fyrirfinnst hÚrlendis ■ar sem engar vÝsindalegar rannsˇknir hafa fari­ fram ■egar ■etta er rita­.
Greinarh÷fundur leyfir sÚr ■ˇ a­ lei­a a­ ■vÝ lÝkur a­ einhver dŠmi hafi komi­ upp mi­a­ vi­ ■ann mikla innflutning sem or­i­ hefur ß hundum undanfarinn ßratug og ekki er hŠgt a­ segja a­ sj˙kdˇmurinn finnist ekki me­an ekki hefur veri­ sřnt fram ß hi­ gagnstŠ­a. Nokkur bˇluefni eru til sem veita vernd fyrir hinum mismunandi vÝrusum og bakterÝum sem eru Ý sřkingarmengi sj˙kdˇmsins.
Erlendis er bˇlusett gegn sj˙kdˇmnum, řmist me­ ein■ßtta e­a fj÷l■ßtta bˇluefnum en ekki er bˇlusett hÚr ß ═slandi enn■ß.

Heimildir: Ettinger, S.J, 1995, Textbook of Vet.Int. Med.,
Vetstream-Canis apr.-jun. 2006.

Gar­abŠr, aprÝl 2006.
ęáHanna M. Arnˇrsdˇttir dřralŠknir

SpÝtalinn V÷rur Greinar/frˇ­leikur Ney­arn˙mer 863 3131
| Dýralækningar ehf | Kirkjulundi 13 | 210 Garðabæ | kt:701297 3859 | Vsk.nr. 56619 | Sími: 565 8311 | Fax: 565 8304 | dspg@dspg.is | Netvistun - Heimasíðugerð, hugbúnaðarlausnir og hönnun